Markedsføring

Synlig og målrettet markedsføring er naturligvis særdeles vigtig, når en ejendom skal sælges. Især når det er på Samsø, ved jeg, at den målrettede markedsføring er et altafgørende parameter for salget.

En ejendom bør aldrig sættes til salg uden perfekt billedmateriale. Et godt salg er betinget af gode billeder, og jeg benytter derfor en lokal professionel fotograf, som jeg ved, altid tager nogle fantastiske billeder og sørger for, jeres ejendom tager sig bedst muligt ud.

Samtidig med at hun tager billeder, sørger hun også for at få tegnet ejendommen op, så vi kan vedlægge en god plantegning til salgsmaterialet.

Det er naturligvis ikke tilfældigt, jeg har valgt en lokal fotograf, da jeg derved er sikker på, at leverancen af materialet er fremme på det ønskede tidspunkt, selvom vi både skal tage hensyn til vejret som den ukendte faktor – og ikke mindst jer som sælgere.

Men jeg sikrer også unødvendig ventetid, når de nødvendige fotos kan blive taget, lige netop når vi har brug for det.

Samsø Mægleren er blandt de første danske ejendomsmæglere, som benytter Social Ads - en helt ny metode til målrettet markedsføring.

Social Ads fungerer ved at benytte sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram og Google Display Network som primære annonceringskanaler.

På baggrund af automatiserede analyser sikrer Social Ads, at markedsføringen løbende bliver tilpasset de potentielle køberes adfærd med ændringer og opdateringer døgnet rundt.

Hos Samsø Mægleren har jeg valgt at benytte mange ressourcer på de sociale medier, da det i dag er her, vi har størst sandsynlighed for, at ramme flest mulige interesserede købere på kortest tid.

Udover de sociale medier, bliver jeres bolig naturligvis også annonceret på Samsø Mæglerens egen Facebook side, Samsø Mæglerens hjemmeside, Boligsiden.dk og Boliga.dk

Sociale medier kan dog ikke stå alene. Derfor har jeg tilpasset min markedsføringspakke ved at kombinere det bedste fra ”de gode gamle dage” med de nye digitale muligheder.

Fx er Samsø Mæglerens eget køberkartotek særdeles vigtigt, da jeg løbende udbygger dette med potentielle købere, så det måske kan ramme lige netop jeres ejendom.

Herudover har Samsø Mægleren den mest centrale placerede boligudstilling på øen. I Tranebjerg på Rosens Plads lige ved siden af det ny-restaurerede Anton Rosens Hus. Stort set alle øens turister kommer forbi lige netop her, på grund af det nyindrettede turistkontor. Men Rosens Plads i Tranebjerg er også et naturligt samlingspunkt for samsingerne

Og så gør vi naturligvis også opmærksom på, at jeres ejendom er til salg ved selve ejendommen. Det gode gamle og velkendte skilt: TIL SALG - er et must og stadig meget vigtig - og så er det helt gratis markedsføring og synlighed af din ejendom.