Furden 10, Tranebjerg
8305 Samsø

Tilbage

Velholdt villa midt i Tranebjerg

Samsø Mægleren har nu fornøjelsen af, at byde velkommen til denne velbeliggende villa, der udover en fantastisk udsigt over granskov og marker, også har en skøn lukket ugenert have.
Fra villaen er der gåafstand til Tranebjergs indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter.

Villaen fremstår veludnyttet på begge etager og er løbende renoveret og vedligeholdt.

Lad os sætte bilen i carporten og gå tørskoet ind i baggangen der enten fører os ud i havestuen eller videre op i huset. Stueplanet, som vi befinder os i, byder desuden på en stor stue med udsigt over den hyggelige lille skov og markerne i baggrunden, stuen ligger i åben forbindelse med køkken/alrummet, der udover det veludnyttede køkken også har god plads til hele familien omkring spisebordet. Stueplanen byder også på et mindre værelse, en udestue, et mindre badeværelse og en forgang med trappe til kælder og 1. sal.
Vi går på 1. salen som byder på 2 værelser, det ene med udgang til altanen, samt et badeværelse med brus.
Husets fjernvarmeinstallationer findes i de 7 kvm. kælder, der også har plads til opbevaring.

Bag huset findes de skønneste terrasser med og uden overdækning, havestue, værksted og en pragtfuld have, anlagt så den er let at holde og med flere skønne frugttræer.
I denne del af haven, der er fuldstændig lukket og ugenert, kan solens stråler nydes hele dagen, her er det altid muligt at finde ro og læ.

Huset må benyttes til helårs- og fritidshus.

Samsø Mægleren ser frem til at vise dig dette skønne hus, bestil en fremvisning allerede i dag på tlf. 7060 5033.
Fakta

Sags nr.16-147
BoligtypeVilla
Boligareal118 m²
Kælder7 m²
Grundareal689 m²
Værelser4
Opført1933
Kontantpris950.000
Udbetaling50.000
Ejerudgift1.309
EnergiklasseD
Udhus29 m²
Carport13 m²

Dokumenter

Andre boliger

Måske kunne disse være interessante?