Sælvig 77, Sælvig
8305 Samsø

Tilbage

I gåafstand til færgen

Nu får du muligheden for at bo på Samsø og pendle til Jylland, uden at bruge kostbar tid på transport på Samsø. Dette hus, Stenhuset, som er den oprindelige havnefogedbolig fra 1875, ligger under 2 minutters gang fra både den nye færge til Aarhus - for gående og cyklister, og bilfærgen til Hou. Du er således hjemme så snart færgen ligger i havn, og færgens stærke wifi giver mange mulighed for at arbejde på overfarterne.

Huset kan frit benyttes om helårs- eller fritidshus, og beliggenheden er derfor også ideel for dig, der ønsker at komme til Samsø og holde ferie både med og uden bil. Til dig der ikke har bil med, står der udlejningsbiler klar på havnen til at tage dig hvorhen du ønsker det på øen.

Huset, der står fuldstændig indflytningsklart, blev totalrenoveret og tilbygget i 2008, og fremstår nu med gulvvarme i hele underetagen, gennemisoleret og med et sublimt materialevalg, både ude og inde. Her er bl.a. en sortmalet lærketræsbeklædning, egetræsgulve og Tvis elementer, og overalt fremstår huset lyst, varmt og velholdt.
I dette hus får du et hyggeligt køkken/alrum med fritlagte hanebånd, brændeovn og udgang til den hyggelige gårdhave mod syd/vest, hvor eftermiddags- og aftenssolen kan nydes. Stor stue på overetagen af det oprindelige hus, med en fantastisk udsigt over havet. Desuden får du også 4 store værelser, hvor ét har eget walk-in og udgang til gårdhaven, ét har udgang til den nord/øst-vendte terrasse og de to på overetagen har en fantastisk udsigt over havet. Du får også hele 2 store badeværelser, -begge med bruseniche, en stor éntre, og et skønt bryggers/grovkøkken.

Området omkring huset er for dig der elsker naturen. Her er sandbadestrand på den nordlige side af havnen, og mod syd findes en badestrand med badebro og dybere vand. Fra dette hus kan gåes de skønneste turer og bades, surfes, sejles i havkajak eller bygges sandslotte og efter en skøn dag på stranden, kan restauranten længere ned på havnen servere en skøn aftensmad.

Ring 70605033 allerede i dag, og aftal et tidspunkt for fremvisning af et skønt, velholdt og indflytningsklart hus
Fakta
Sags nr.18-239
BoligtypeVilla
Boligareal167 m²
Grundareal307 m²
Værelser6
Opført1875
Kontantpris2.250.000
Udbetaling115.000
Ejerudgift1.516
EnergiklasseB
Udhus13 m²

Links

Andre boliger

Måske kunne disse være interessante?