Køberrådgiver

Finder I drømmeboligen hos en af mine kollegaer på øen, kan Samsø Mægleren stadig hjælpe.

Samsø Mægleren har Dansk Ejendomsmæglerforenings Tryghedsmærke i Køberrådgivning. Det betyder, jeg er uddannet til at give jer den bedste rådgivning i forbindelse med køb af ejendom.

Når I vælger Samsø Mægleren som køberrådgiver i forbindelse med jeres hushandel, får I professionel rådgivning med stort lokalkendskab samt indsigt i alle lokale forhold og priser. Desuden er det vigtigt, at alle de lidt mere kedelige dokumenter i forbindelse med handlen, bliver gennemgået af en ekspert, så I får indsigt i indholdet.

Kompetent og professionel rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom er særdeles vigtig, uanset om ejendomshandlen foregår via Samsø Mægleren eller én af mine kollegaer på øen.

Skal I handle bolig, kontakt da Samsø Mægleren og få en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan rådgive jer bedst muligt i forbindelse med handlen.

Sådan gør jeg
En købsproces kan strække sig over lang tid. Og er I ikke bosat på Samsø, kan det være en god idé at benytte en professionel rådgiver til at vurdere ejendommen og dens dokumenter, inden I selv bruger tid, penge og kræfter på en bolig, som I alligevel ikke skal købe.

Som uddannet Køberrådgiver med Tryghedsmærke er jeg uddannet til at rådgive til det bedste køb. I bestemmer naturligvis, hvor omfattende denne rådgivning skal være, og det er altid kunderne, som vælger hvilken ydelse, I har brug for. I fællesskab sammenfatter vi en specifik pakke, der passer til jer og jeres behov.

Inden vi sætter boligjagten i gang, taler vi sammen og får blandt andet afdækket, hvor jeres drømmebolig skal ligge, hvordan den skal se ud, og i hvilken stand den skal være.
Hos Samsø Mægleren kan I vælge den fulde pakke eller plukke specifikke ydelser alt efter, hvad I har brug for.

Besigtigelse og købsvurdering
Når I skal købe bolig og har fundet noget interessant, er det vigtigt med en grundig gennemgang af boligen. Jeg besigtiger den udvalgte bolig, og tager således på fremvisning sammen med - eller for jer. I den forbindelse gennemgår jeg boligen og området samt de udleverede dokumenter og rapporter.

Hvis det er relevant med en yderligere gennemgang sammen med fx en håndværker, sørger jeg for kontakten hertil og koordinerer besigtigelsestidspunkt.
Samsø Mægleren samarbejder så vidt muligt med lokale håndværkere - med mindre I har andre ønsker.

Når ejendommen er besigtiget og alle dokumenter er gennemgået, foretager jeg en købsvurdering af ejendommen for jer. Denne vurdering tager højde for jeres specifikke behov, og giver jer en ærlig vurdering af købet.

Prisforhandling
I kan spare rigtig mange penge ved at lade en professionel forhandler og rådgiver foretage prisforhandlingen.

Og lige netop prisforhandling er blandt mine spidskompetencer, og jeg ved, hvilke forhandlingsmuligheder og forhandlingsteknikker der med fordel kan benyttes. Men jeg kender også faldgruberne og ikke mindst, hvordan vi kommer udenom disse, både når jeg står på køber eller sælgers side i en hushandel

Det betyder, at I med Samsø Mægleren altid vil få den mest fordelagtige bolighandel i hus.

Dokumentbehandling
Når besigtigelsen er foretaget, og sælger har accepteret jeres købstilbud, sørger sælgerens egen ejendomsmægler for at udarbejde alle dokumenter, der skal benyttes i forbindelse med handlen.

I fællesskab gennemgår vi derefter købsaftale og alle handlens dokumenter for at sikre, I kender alle forhold i forbindelse med dette huskøb.

Når I har underskrevet købsaftalen, har I som forbrugere og købere altid 6 hverdages fortrydelsesret. Inden denne fortrydelsesret udløber, sikrer jeg, alle dokumenter er blevet gennemlæst, og vi har afholdt et møde – enten fysisk eller online. På dette møde, kan jeg også informere jer, hvis der fx er fremkommet nye oplysninger om ejendommen.

Jeg skriver desuden en godkendelsesskrivelse til sælgers ejendomsmægler og koordinerer med jeres bank, hvis dette er nødvendigt.

Når handlen er endelig, skal I underskrive skøde og efterfølgende udfærdiges en refusionsopgørelse. Jeg gennemgår naturligvis også disse dokumenter og sørger samtidig for at koordinere det med både jeres og sælgers bank, hvis der skal laves ny lånhjemtagelse eller lignende.

Overlader I dokumentbehandling til mig, er det min vigtigste opgave, at handlen kommer i mål med det bedst mulige resultat, og at I kan få overdraget nøglen til huset i rette tid.

En vigtig fordel ved at benytte Samsø Mægleren er, at jeg både er uddannet til at gennemføre alle processer i forbindelse med ejendomshandel samt har alle de nødvendige forsikringer. Derfor har mine kunder heller ikke brug for at involvere en advokat i forbindelse med handlen.