Mejerivej 21, Brundby
8305 Samsø

Tilbage

Skøn villa med stor grund

Velkommen til Brundby og til denne skønne étplans villa fra 1962, med gode velbevarede detaljer inde, og en stor grund at bevæge sig på ude.

Villaen, der emmer af historie, er oprindeligt bygget som bolig for mejeribestyren ved Brundby Mejeri, hvis bygninger fortsat ligger på den modsatte side af vejen.
Når man kommer til huset, kan man hurtigt forestille sig, hvordan der har været direkte adgang fra mejeriet, forbi villaens flagstang og ind i den store forgang med kontoret beliggende i forbindelse hermed.
Mejeribestyrren plantede, i forbindelse med opførelsen af villaen en frugtplantage bag ejendommen, som man fra denne villa fortsat har udsigt til, fra den sydvendte terrasse, dog har man ikke brugsret over frugtplantagen.

Lad os gå ind i villaen af den store smukke fordør, og direkte ind i den store entré med afhøvlede stavparketgulve, originale skabe og mulighed for at bevæge sig rundt i det meste af huset fra dette rum.
Den store stue, ligeledes med stavparketgulv og brændeovn, ligger i villaens vestlige gavl, og har direkte adgang til en stor havestue, og videre udgang til haven bag ejendommen.
Villaen byder desuden på 4 store værelser, stort originalt snedkerkøkken i åben forbindelse til et alrum, samt badeværelse, gæstetoilet og en stor baggang med adgang fra begge sider af villaen.
Desuden findes der en garage med værksted, og udgang til haven i villaens østlige gavl.

Villaen der er beliggende midt på den 1993 kvm store grund, har en stor forhave med mulighed for fuldstændig afskærmning ud mod vejen, og en dejlig baghave med udsigt til naboens fine gamle frugttræer. Desuden ligger der et stort areal mod vest, som for nuværende er udlagt i græs, men som også ville være oplagt som køkkenhave, til jer der ønsker at blive selvforsynende, eller alternativt som boldbane eller trampolinplads til børnene.

Villaen kan benyttes som helårs- og fritidshus.

Brundby, som villaen ligger i, er beliggende kun 2 km fra badestrand og lystbådehavn i Ballen, og ligeledes kun 2 km fra skole, institutioner og indkøb i Tranebjerg.
Brundby har en aktiv borgerforening, der igennem året afholder flere arrangementer, ligesom foreningen bl.a. vedligeholder, boldbanen, legepladsen og shelterpladsen som ligger en kort gå-tur fra denne villa.
Du kan se mere om borgerforeningen på www.brundby.dk
Fakta
Sags nr.22-439
BoligtypeVilla
Boligareal188 m²
Grundareal1.993 m²
Værelser8
Opført1962
Garage24 m²
Kontantpris1.975.000
Udbetaling100.000
Ejerudgift2.269
EnergiklasseD
Udhus10 m²

Links

Andre boliger

Måske kunne disse være interessante?