Besservej 45, Tranebjerg
8305 Samsø

Tilbage

Villa på stor grund.

Samsø Mægleren har nu fornøjelsen af at byde dig velkommen til denne skønne villa i udkanten af Tranebjerg - Samsøs største by.
Villaen, der er bygget i 1939 byder på 3 plan, og fremstår stadig med mange fine originale detaljer.
Lad os træde indenfor i den smukke lyse entré, med det afhøvlede gulv, og de mange dører der fordeler til villaens øvrige rum. Mod øst ligger to stuer en-suite, den ene med afhøvlede plankegulve, den anden med en ny-installeret brændeovn, der er med til at skabe varme og hygge i hele underetagen. Fra stuen med brændeovnen er der direkte forbindelse til det store køkken/alrum, med den skønne lysfyldte og store spiseplads for enden.
Med adgang fra køkkenet findes baghuset, der udover et ældre badeværelse også byder på et bryggers med vaskefaciliteter og et værelse i den bagerste del. Fra baghuset er der desuden adgang til den store terrasse der forbinder villaen med garagen og som giver mulighed for at gå til begge dele med niveaufri adgang.
Villaens 1. sal byder på 3 værelser, det ene med udgang til terrasse, samt et toilet.
Kælderplanet er opdelt i 2, den ene del, victualier kælderen, med indgang fra villaens forgang, den anden del, som tidligere har fungeret som fyrrum, med indgangen fra havesiden.
Den skønne terrasse, mellem villaen og garagen, ligger mod vest, så aftensolen kan nydes herfra. For enden af terrassen ligger vildmarksbadet, hvor hele familien kan sidde i det varme vand og nyde de sidste af aftenssolens stråler.

Den store garage har god plads til både at være værksted og garage for dine køretøjer, og for enden af garagen er der lavet en niveaudeling, der både giver en læsserampe og en sænket del.

Villaen byder på en stor grund på ialt 1340 kvm, der indeholder en dejlig lukket have, anlagt med græs så den er let at holde, samt et enkelt brændeskur.

Villaen er beliggende i gå-afstand til skole, indkøb og idrætstilbud, og må benyttes som både helårs- og fritidsbolig.
Fakta
Sags nr.22-444
BoligtypeVilla
Boligareal163 m²
Kælder27 m²
Grundareal1.340 m²
Værelser6
Opført1939
Kontantpris1.595.000
Udbetaling80.000
Ejerudgift2.107
EnergiklasseF
Udhus64 m²

Links

Andre boliger

Måske kunne disse være interessante?