Drømmebolig med havudsigt i Ballen
Samsø Mægleren har nu fornøjelsen af at byde dig velkommen til denne skønne ejerlejlighed, hvor hver dag byder på en ny betagende udsigt over det glitrende hav og de maleriske marker. Denne eksklusive ejerlejlighed beliggende på både første og andet sal i Ballen, tilbyder udover komfort og luksus, også et unikt hjem med panoramaudsigt over havet, med Ballen Færgehavn i forgrunden og fjerne silhuetter af Kalundborg i baggrunden. Her får du en moderne bolig, der er designet til at imødekomme selv den mest kræsne køber.I lejligheden finder du et rummeligt køkken/alrum som bliver badet i naturligt lys fra de store vinduer, der indrammer den fortryllende havudsigt. Fra alrummet er der direkte udgang til altanen mod øst, det perfekte sted at nyde din morgenkaffe mens solopgangen maler himlen i bløde pastelfarver. Stuen på 2. sal er lejlighedens hjerte med dens imponerende panoramaudsigt over markerne og havet - fra denne stue får du udsigt til et levende maleri der konstant ændrer sig, og hygge fra lyden af den knitrende ild i brændeovnen.
Med tre velindrettede værelser giver lejligheden rigelig plads til familie eller gæster. Komforten fortsætter med to moderne badeværelser placeret på hvert plan, der sikrer funktionalitet og privatliv for alle beboere.
Det vedligeholdelsesfrie aspekt af denne lejlighed garanterer en bekymringsfri livsstil, foreningen tager sig af den udvendige vedligeholdelse, så du kan bruge din tid på det der virkelig betyder noget. Nyd de lange sommeraftener på vestaltanen udstyret med et udekøkken – perfekt til middage under åben himmel mens solnedgangen farver landskabet.
Beliggenheden fåes ikke meget bedre, med kort afstand til lystbådehavnen, færgehavnen mod Sjælland samt hyggelige restauranter og butikker - er denne lejlighed placeret midt i hjertet af Ballens summende atmosfære. Den nærliggende badestrand inviterer til dage fyldt med solbadning og svømmeture, her findes hele essensen af sommerglæde.
Denne lejlighed repræsenterer en sjælden mulighed for at erhverve sig ikke bare en bolig, men en livsstil hvor hver dag føles som ferie.
Lejligheden må benyttes som helårs- og fritidsbolig.
Ballen Strandpark 36B
8305 Samsø
8305 Samsø
3.300.000 kr.
165.000 kr.
24-542