Indflytningsklart villa med godt anneks

Samsø Mægleren byder dig velkommen til denne skønne villa, med en dejlig beliggenhed i den hyggelige landsby Ørby, der ligger i Samsøs sydlige del.

I denne villa får du et hovedhus der løbende er renoveret og står indflytningsklart. Her får du lyse og luftige rum, med højt til loftet både i stueetagen og på 1. sal.Stueplan byder på en stor vinkelstue med parketgulve og god plads til både spisebord og tv-stue. Fra stuen er der direkte udgang til den sydvendte terrasse ved villaens gavl, herfra har du et godt overblik over hele grunden. Stueplan byder desuden på et funktionelt køkken med udgang til endnu en terrasse, en forgang, et toilet samt en trappeopgang til 1. sal.I hele stueetagen kan de fritlagte bjælker findes i lofterne, ligesom der i de fleste rum findes gulvvarme.1.sal byder på to store værelser samt et repos, alle med tæpper på gulvene, desuden findes et stort badeværelse med brusekabine.Udover et skønt hovedhus, får du til denne villa også et anneks på et hele 42 kvm fra år 2010. Annekset ville egne sig fortræffeligt til gæstehus for besøgende, hjemmekontor eller atelier. Her får du, udover et stort opholdsrum med egen udgang til haven via terrasse med pergola, også et stort badeværelse samt en entré/bryggers.

Haven er en sand oase med et væld af frugttræer og buske, herunder figentræ, pæretræ, hasselnød, valnød, sveskeblomme, kvæde- og æbletræ. Her er rig mulighed for at nyde naturen og lade din drøm om et grønt frirum få frit spil.I bunden af haven findes desuden en garage, der af sælger primært bliver benyttet til opbevaring af havemøbler.

Fra villaen er der kort afstand til både skov og strand, idet Brattingsborg skov med den bagvedliggende strand, ligger i gå-afstand fra denne villa. Her finder du gode stier til både gå- løbe- og cykelturer rundt i skoven.

Villaen der byder på sjæl, funktionalitet og en fantastisk beliggenhed, må benyttes som både helårs- og fritidshus, og står klar til at blive dit nye hjem.

Tøv ikke, kontakt Samsø Mægleren på tlf. 70605033 og book en fremvisning allerede i dag.
Vestergade 3, Ørby
8305 Samsø
1.685.000 kr.
85.000 kr.
25-598
Download materiale
Indflytningsklart villa med godt anneks
Villa, 166 m²
4 vær.
Ejerudg. 1.487,-/md
Grund 867 m²
Opført 1875
Energiklasse D
Garage 21 m²

Tjek boliglån
image