Étplans villa på stor grund
Samsø Mægleren har nu fornøjelsen af at byde dig velkommen til denne étplansvilla fra 1962 beliggende midt i Brundby. Her får du en unik kombination af sjæl, historie og en fantastisk beliggenhed.Huset emmer af autenticitet med flere originale detaljer, der vidner om en tid, hvor kvalitet og håndværk var i højsædet.
I denne villa får du rummelighed for alle pengene. Villaen byder på hele fire værelser, en stor og lys stue med brændeovn, en hyggelig udestue med klinkegulv og udgang til en sydvendt terrasse. Derudover findes et badeværelse med bruseniche, et ekstra toilet, et alrum, en smuk forgang og en praktisk baggang. Det funktionelle køkken er netop opdateret med et medfølgende stort komfur og en meget lydsvag og effektiv emhætte. De mange rum giver mulighed for at indrette hjemmet præcis, som det passer jeres familie, og bliver rammen om et ø-liv med plads til netop jeres værdier.
I forlængelse af villaen ligger en garage, hvor bilen kan stå tørt og godt. Garagen har en størrelse, der gør det muligt også at lave et værksted i den ene ende.
Den store have omkring huset giver rig mulighed for at nyde udelivet, hvad enten du drømmer om blomsterbede, køkkenhave eller bare en stor græsplæne til leg og afslapning.
Samsø er kendt for sin unikke atmosfære, og fra Brundby er der kort afstand til både strand, skov og øens mange andre hyggelige byer. Uanset om du søger ro og fordybelse eller ønsker at udforske øens mange muligheder, er denne beliggenhed ideel, idet der er kort afstand til det meste.
Villaen er perfekt til dig, der ønsker et hjem med karakter og historie, samtidig med at du får mulighed for at sætte dit eget præg. Her får du en unik kombination af charme, rummelighed og en fantastisk beliggenhed.
Mejerivej 21, Brundby
8305 Samsø
8305 Samsø
1.775.000 kr.
90.000 kr.
22-439

Villa, 188 m²
6 vær.
Ejerudg. 2.087,-/md
Grund 1.993 m²
Opført 1962
Energiklasse D
Garage 24 m²
Tjek boliglån
