Sælvig 38, Sælvig
8305 Samsø

Tilbage

Med udsigt til vandet

Samsø Mægleren har fornøjelsen af at byde dig velkommen til dette skønne hus midt i Sælvig.

Fra dette hus er der kun få skridt til begge Samsøs færger mod Jylland, og huset egner sig derfor helt perfekt som pendler-hus.

Lad os træde indenfor i huset, der byder på en stor klinkebelagt gang, hvorfra der både er adgang til stuen og trappe til 1. sal. Stuen, der ligger midt i huset, er i åben forbindelse med køkkenet, og har en hyggelig brændeovn centralt placeret midt i rummet. Fra stuen er der desuden adgang til et stort værelse, samt et mindre værelse/kontor. I stueetagen ligger også en gang med vaskesøjle og fra denne, er der nedgang til kælder med installationer, samt et badeværelse med bruseniche.
1. salen byder på en stor stue med en skøn udsigt over havet og havnen, og direkte udgang til husets store balkon, desuden findes der i stuen også en brændeovn, til at skabe hygge på de kolde vinterdage hvor du kan sidde varmt og nyde udsigten til havet og vinden der rusker. I dette plan findes desuden et soveværelse, ligeledes med havudsigt samt et badeværelse med badekar.
Grundet husets gode planløsning med både værelser og badeværelser i begge plan, egner huset sig til alle aldersgrupper.
Til huset hører desuden et godt skur, hvor husets varmekilde står, og hvor der også er god plads til opbevaring af brænde til husets brændeovne.
Grunden omkring huset er anlagt så den er let at holde, og består af både græsplæne og flisebelægning.

På den anden side af skel starter Samsøs cykelsti, der kan føre dig og din familie både mod nord og mod syd. Følger man cykelstien mod syd kommer man forbi begge Samsøs skoler, ligesom børnehaverne ligger som en lille afstikker fra stien.
Sælvig byder som by, udover havneareal og færger til både Hou og Aarhus, også på restaurant, strande til både børn og voksne, grundejerforeningens store grønne areal og skøn natur der indbyder til at gå en tur.

Huset må benyttes som både helårs- fritidshus.

Tøv ikke, ring 70605033 allerede i dag og book en fremvisning.
Fakta
Sags nr.21-402
BoligtypeVilla
Boligareal128 m²
Grundareal502 m²
Værelser5
Opført1912
Kontantpris1.595.000
Udbetaling80.000
Ejerudgift1.352
EnergiklasseE
Udhus32 m²

Links

Andre boliger

Måske kunne disse være interessante?