Skrænten 13, Tranebjerg
8305 Samsø

Tilbage

Ét-plans villa i Tranebjerg

Samsø Mægleren har nu fornøjelsen af at byde dig indenfor i denne skønne ét-plans villa i Tranebjerg.
Fra villaen er der gå-afstand til Tranebjergs bymidte, hvor du har mulighed for indkøb i både dagligvarer- og specialbutikker, gå på café, eller nyde byens grønne oaser, hvor der er plads til både store og små.
I denne ejendom kan du arbejde hjemmefra, idet fibernettet ligger i vejen, klar til at blive trukket ind på ejendommen.

Lad os træde indenfor i den store éntre der også fungerer som både fordelingsrum og multirum, og som, hvis der er behov, kunne laves til endnu et værelse. Fra multirummet er der adgang til to værelser, det ene, et stort soveværelse med faste skabe, det andet, et børneværelse. Desuden er der fra multirummet adgang til husets badeværelse med bruseniche samt håndklædetører, el-gulvvarme og radiator. Køkkenet, som har god plads både i skabe og på bordplader, har du mulighed for at åbne op mod den store stue, hvorfra der er direkte udgang til ejendommens terrasse. Bag stuen er der i 2007 tilbygget en 22 kvm isoleret havestue, ligeledes med direkte udgang til den store stenbelagte terrasse.
Ejendommens garage og udhuse nåes ved kun at gå få skridt fra baggangen, der i øvrigt indeholder mulighed for at installere vaskefaciliteter. Garagen har, udover plads til at holde bilen, også et stort disponibelt rum, samt et isoleret rum.
Fra garagen er der udgang til den skrånende have, der i bunden byder på et græsareal, og oppe ved ejendommen byder på en stor stenbelagt terrasse med indbyggede bede.

Fra denne ejendom er der cykelafstand til den hyggelige Ballen by, der udover badestrande også byder på havnemiljø, dejlige restauranter og hyggelige butikker.
Ligeledes kan du på cykel eller som gående, hurtigt nå ind til Tranebjerg, som er Samsøs største by. Tranebjerg byder på den ene af Samsøs to skoler, ligesom det er her du finder børnehave, stor-dagpleje, bibliotek og mange former for idrætsfaciliteter omkring Sambiosen som er Samsøs største kultur og idrætstilbud.

Ring allerede i dag, og bestil en fremvisning på tlf. 70605033.
Fakta
Sags nr.21-389
BoligtypeVilla
Boligareal127 m²
Grundareal799 m²
Værelser5
Opført1977
Kontantpris1.225.000
Udbetaling65.000
Ejerudgift1.741
EnergiklasseC
Udhus55 m²

Links

Andre boliger

Måske kunne disse være interessante?